Malerier

Min personlige proces, som jeg i sommeren 2020 satte lys på, ved at gennemgå et sprirtuelt mentor forløb.

Det udviklede sig til at jeg "måtte" prøve at male igen.

Min mor har altid malet og jeg er vokset op med lærreder og pensler, min mor var i en anden generation og kunne ikke udfolde sin kunst helt som hun gerne ville, derfor kom hun aldrig rigtig ud over rampen.

Jeg tror altid, hun havde en længsel efter virkelig at kunne udfolde sig. I årene solgte hun, men tiden og omstændigheder gjorde at det var mor og hustru rollen der fyldte mest.

Desværre endte hun og jeg med at have en kompliceret mor/datter forhold og jeg ønskede ikke at have noget med malerier at gøre, skulle absolut ikke lave noget, som kunne sammenlignes med min mor.

Hendes død var (og nu er det ikke pænt det som jeg nu siger!) på mange måder en lettelse.......ikke flere skæderier og dårlig samvittighed over at leve mit liv.

I sommeren 2020 prøvede jeg maleriet af igen (havde haft åbnet for det et par gange, for at lukke det ned igen) Pludselig var jeg fri til at male, og jeg opdagede at jeg kunne male.... kunne mærke at jeg kunne male netop fordi, min mors kunstneriske gen levede i mig.

Over sommeren fandt jeg en kærlighed frem i mig til min mor, jeg fornemmer at hun er med. Vi kunne ikke male sammen da hun var i live, men maler nu med hende i mine tanker.

Vigtigst af alt tænker jeg nu på min mor med kærlighed, jeg sørger over det vi kunne havde haft, men er taknemlig for at jeg nu har givet mig selv lov til at tænke kærligt på min mor og jeg har sat mig fri og tilgivet mig selv.

Jeg håber at du i mine malerier kan mærke kærligheden, at de må inspirere dig! Mine malerier er ekspressiv abstrakt kunst, med et uperfekt og powerfuldt udtryk

Kærlige hilsner 

Lone