Praktisk info om sommer markederne
Udendørs standpladser
I 2024 afholdes der kunsthåndværkermarked i V. Strandgade på følgende datoer:
Påske Lørdag 30/3 kl 10.00-15.00
Uge 28 mandag 8/7 kl 10.00 - 17.30
Uge 29 mandag 15/7 og tirsdag 16/7 kl 10.00 -17.30
Uge 30 mandag 22/7 og tirsdag 23/7 kl 10.00 -17.30
Uge 31 mandag 29/7 og tirsdag 30/7 kl 10.00 -17.30
Uge 32 mandag 5/8 kl. 10.00 -17.30
Uge 33 mandag 12/8 kl. 10.00 -17.30
Uge 34 mandag 19/8 kl. 10.00 -17.30
Pris 350,- pr dag
Markedet foregår i "Latinerkvarteret", V. Strandgade, Ringkøbing.
Har du været med før kan du gå direkte ind og booke standplads her
Er det første gang du skal med, beder vi dig udfylde og sende en ansøgningen her
Betaling og bookning af stand
Når du har booket en stand via hjemmesiden modtager du en bekræftelse på bookningen og efterfølgende kvittering når pengene bliver trukket, herefter kan du regne med at du er med.
Venteliste
Er datoen udsolgt skriver vi de første 10 på venteliste. du vil modtage en bekræftelse på at du er på venteliste. Bliver der en plads ledig vil du blive ringet op for at få bekræftet du fortsat ønsker deltage på markedet. Først herefter vil pengene blive trukket og du vil modtage kvittering for betaling.
Tilmeld dig nedenstående facebookgruppe for udstillere
Det er vigtig du tilmelder dig facebookgruppen: Udstiller gruppe for Kunsthåndværkermarked i Ringkøbing. Det er her du vil få alt information omkring markedet.
Senest dagen før markedet starter, får du besked på facebookgruppen om hvilken standplads du får. Herudover vil der være løbende information om Kunsthåndværkermarkedet samt gode historier.
For at logistikken går op, kan du ikke ønske, hvor du gerne vil stå, da standene bliver fordelt alt efter tilmeldinger så der sikres variation i markedet.
Skriv gerne hvis du ønsker mere skygge eller du gerne vil stå ved siden af en du kender - så vil vi gøre hvad vi kan for at tilgodese det.
Det er vores erfaring, at det mere er standens udseende, produkter og salgsarbejdet der bestemmer omsætningen end placeringen.
Markedsføring af Kunsthåndværkermarkedet
Jeg sørger for den generelle markedsføring af Kunsthåndværkermarkedet både overfor de lokale og vores gæster (turister). Det sker i turistguiden som omdeles i 200.000 eksemplar, i diverse medier, på hjemmesider, via Facebook, Instagram mv.
MEN det er vigtig, at vi alle gør hvad vi kan for at sprede det gode budskab om Kunsthåndværkermarkedet. Så lav gerne opslag på din egen Facebook og Instagram om markedet og del rigtig gerne med dine venner og følgere.
Sender du lidt tekst og billeder samt tidsrum du er på markedet, poster jeg det gerne på vores Facebook side Kunsthåndværkermarked Ringkøbing. Send dit materiale til kunstogdesign@keilbergsmykker.dk.
Din stand skal være flot og præsentabel
Det er vigtig for os at vi har pæne stande som byder vores gæster velkomne. Det er derfor et krav at du gør noget ud af din stand. Den skal være indbydende, have dug på bordet og opbevaringskasser gemmes af vejen, sådan at vi alle kan være stolte af gadebilledet.
Håber at I alle er enige om det, at ingen syntes vi så er for ”fine”. Er det et lækkert marked rygtes det og der kommer flere mennesker.
Du kan regne med minimum 3 meter facade plads, på de fleste stande er der mere plads, så tag gerne et ekstra bord med. Dybden på standene er ca 2-2,5 meter, det afhænger af fortovenes brede, som er af lidt forskellig dybde.
Du skal selv have alt med, borde, stole, duge og andet udstillingsmateriale.
Gaden er for smal til at du kan stille pavillon op, men tag gerne en parasol med. Vi har 6 pladser med mulighed for at stille pavillon op - så vi du gerne have en pavillon plads skriver du det i kommentarfeltet når du bestiller din stand.
Mange af husene i gaden er fredet, tit har beboerne deres stue lige inde bag vinduerne - tag derfor STOR hensyn til beboerne og stil IKKE noget op af husene.
Opstilling af din stand og åbningstider
Du kan stille op i gaden mellem kl. 8.00 -10.00. Åbningstiden er hverdage 10.00-17.00 Lørdage 10.00-14.00.
Gør hvad du kan for at være færdig til kl. 10.00. Vi forventer naturligvis at alle bliver helt til kl. 17.00 og lørdage til kl. 14.00.
Jeg er i butikken fra kl. 9.30. Du kan kontakte mig på 2445 0420.
Kort over placering af stande
Du modtager din placering via Facebookgruppen som beskrevet ovenfor. På dagen finder du selv din stand via kortet her
Af- og pålæsning samt parkering
Du kan læsse af og på, direkte i gaden på standpladsen – tag hensyn til hinanden når I læsser af og på, sådan at I kan komme rundt. Læs af så hurtig som muligt og parker så bilen. (parker IKKE bilen i gaden!)
Du kan parkere din bil gratis på Havnen eller ved Super Brugsen, parkeringspladserne som man køre ned ad en lille rampe, er uden tidsbegrænsning. Her går du direkte ud i Vester Strandgade, gennem porten ved Ringkøbing Sushi.
Bliver du forhindret i at deltage
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud så hurtig som muligt, så vi ikke har tomme stande rundt i gaderne. Ønsker du pengene tilbage eller flytte dage skal det ske senest 14 dage før. Ellers kan vi ikke tilbyde pengene retur.
Toiletfaciliteter
Toiletter finder du på havnen og midt i byen bag Vaffelboden. Jeg er klar over at det kan være svært at forlade boden, men det er det bedste vi kan tilbyde. Så hjælp hinanden med at se efter standene, hvis en kollega er væk et øjeblik.
Skriv eller ring hvis du er i tvivl om noget
Hvis du er i tvivl om noget efter at have læst ovenstående så skriv eller ring til mig på 2445 0420.
Har du spørgsmål på dagen så er du velkommen til at henvende dig hos Keilberg Smykker, V. Strandgade 6d, 6950 Ringkøbing.
Hyg jer med hinanden, brug netværket og del endelig ideer med hinanden.
Kærlige hilsner
Lone