Unika smykker

Et værksted i hjertet af Ringkøbing – hvor hvert smykke får sit eget liv

Alle smykker i butikken er håndlavede unika smykker, fremstillet i vores eget værksted og butik midt i den gamle bydel i Ringkøbing.

Her sidder jeg – Lone – hver dag ved mit værkstedsbord og former smykker i guld og sølv med hænderne, hjertet og intuitionen.

 

Hvert enkelt smykke får sit eget lille drej og sving. Det kan være en ekstra kugle, en ny vinkel, eller en lille tekstur i overfladen. Det er netop det, der gør vores rustikke smykker til noget helt særligt.

Når jeg er i butikken, er jeg den bedste udgave af mig selv.

Her er jeg i flow – i harmoni med metallet, ædelstenene og perlerne.

Her er jeg både smykkedesigner, iværksætter og fotograf. Det hele smelter sammen i mit eget kreative univers, hvor vi skaber smykker med personlig betydning for dig.

 

Smykker med sjæl – og med dig i centrum

Hos Keilberg Smykker laver vi ikke bare smykker – vi skaber speciallavet smykke-design med dig og dine ønsker som omdrejningspunkt.

Når du fortæller os din historie, lytter vi og lader den blive en del af dit smykke.

Vi laver ofte smykker på bestilling, og mange af vores kunder kommer med deres gamle guld, som vi forvandler til noget nyt. Det kan være et arvestykke, en vielsesring, eller en gave, der trænger til nyt liv.

Vi tilbyder omsmeltning af arveguld og ombytning af gammelt guld til nyt smykke – og det er noget af det mest meningsfulde, vi laver.


Et af vores seneste projekter var en ring i kobber med en pink safir fattet i guld – lavet som en hyldest til en smuk historie, der gik generationer tilbage.

Det er netop i de øjeblikke, hvor smykket og historien smelter sammen, at vi mærker, hvorfor vi elsker det, vi laver.


Dansk smykkedesign med kant og karakter

Stilen hos Keilberg Smykker er upoleret og anderledes – og vi ved godt, at det ikke er for alle.

Men hvis du elsker håndlavede sølvsmykker, rå diamanter og smykker inspireret af naturen, så føler du dig nok hjemme hos os.

Vi arbejder tæt sammen med danske leverandører – primært Ravstedhus, som sikrer, at ædelmetaller og sten er ægte og af høj kvalitet. Det giver både os og dig ro i maven.


Vi mærker en stigende interesse for dansk smykkedesign, hvor håndværket og de ægte materialer får lov at tale for sig selv. Mange af vores kunder søger noget, der ikke er masseproduceret – men i stedet kunstneriske smykker fra et lille værksted i Vestjylland, hvor der er tid til det personlige.